Anatomiplakater er bare pænere i ramme





En anatomisk plakat ser bare bedre ud i ramme. Den konklusion er vi kommet frem til. Men mange anatomiplakater produceres i specielle mål, som desværre er svære at finde rammer til. Derfor har vi fået specialfremstillet lækre rammer i de rigtige mål, som købes på hjemmesiden fra slutningen af juni. På den måde kan du også kombinere plakater fra flere forskellige producenter, men stadig få et pænt og ensartet udtryk på væggen.

Skæve størrelser

I lang tid, hvilket vil sige tæt på 14 år, har vi tilbudt vores plakater i de formater og versioner, som trykkerierne har leveret dem i. For størstedelen af sortimentet, som tæller op i mod 150 forskellige plakater fra et væld af producenter, har formaterne svinget lige fra folderstørrelser, A4 formater, skæve mål som 51x66 cm, 50x67, 96,2x89, 65x90, til 180x200 cm osv.

Opbevaring af plakater på vores lager - der er mange...

Trykkerierne har deres egne serier

Trykkerierne laver deres plakater i serier, hvorfor størrelse og kvalitet/design følges ad, Af samme årsag er det ofte naturligt at købe f.eks. en skeletplakat og en muskelplakat fra samme serie, for at undgå forskelle i udtryk, når de først hænger på væggen.

Desværre har det igennem de mange år vi har solgt anatomiske plakater, også været sådan, at et trykkeri har leveret deres plakater i vidt forskellige kvaliteter. Nogle leverer de anatomiske plakater med en kachering, som minder om en laminering, men ikke er det, kombineret med ringhuller i hjørnerne, imens andre har leveret deres plakater i rigtig lamering og med færdigmonterede sorte metallister med et metalring i midten. Andre bruger kantede hvide metallister og et plastikmateriale at printe på, men nogle få printer på tykt plastik eller 3D plastik. Dertil er der ofte forskel på alt fra størrelsen og farven på ringhuller, forskellige metallister, hvide lister, sorte lister, gennemsigtige lister, runde og firkantede lister osv.  Til sidst kan tilføjes de mange forskellige størrelser på selve plakaterne, og så er der ikke meget overblik længere. 

Nu gør vi noget ved det

Alt i alt har det ikke været nemt at skabe en harmonisk indretning, hvis man ville kombinere plakater fra forskellige serier og indretningsmæssigt, har det at finde en løsning selv, heller ikke været nemt. Nogle har klistret deres plakater op med elefantsnot, andre har anvendt de medfølgende lister, ringhuller og dem som har søgt plakatrammer i normal handel, har ofte ikke kunne finde rammerne i de mål, som plakaterne leveres i.
Derfor har vi hos eAnatomi, nu taget konsekvensen af ovenstående og påbegyndt en standardisering af hvordan vi får leveret vores mange plakater. Målet er at gøre det nemmere for dig som køber, at vælge en ensartet stil og udtryk ved valg af plakater til f.eks. din klinik, behandlerrum, venteværelse, hospitalafdeling mv.  På sigt vil vi tilbyde plakater med eller uden ramme. Ønsker man kun plakaten, vil kvaliteten være i en papirversion, hvor plakatlister kan tilkøbes. De plakater, som ikke laves i serier, men er enkeltstående i deres design, vil vi fortsat tilbyde. Med denne strategi kan du kombinere plakater fra forskellige serier og fortsat få dem op at hænge i et ensartet og flot design. 

I slutningen af juni lagerfører vi fremover tre typer plakatrammer; en stilren matsort og matsølv aluminiumsramme, med en tynd og diskret profil, samt en flot ramme i naturligt egetræ. Alle tre rammer føres i størrelserne 50x70 cm, 70x100 cm og sidst men ikke mindst den famøse 51x66 cm størelse. Sidstnævnte rammemål er blevet specialproduceret, da målet ikke er standard her i Europa. Målet passer til de meget populære plakater, som kommer fra USA, bl.a. muskelplakaten som du kan se på billederne længere nede er herfra. 

Travel & Simons triggerpoint plakater
Bemærk at vi også, som sandsynligvis de eneste på verdensplan, har valgt at få special designet rammer i vores matsort design, som passer perfekt til de yderst populære Travel & Simons Triggerpoint wall charts. Disse plakater er den foretrukne reference indenfor triggerpunktbehandling, men kommer i nogle yderst utraditionelle mål på ca. 81x96 cm. Vi garanterer at disse plakater ser godt ud i vores rammer., så ingen grund til at vente med at købe, hvis du allerede har plakaterne. 

Vores nye egetræsramme, her vist med en plakat i 51x66 cm
Vores nye matsort pkakatramme, her vist med en plakat i 51x66 cm

Vores nye matsølv plakatramme, her vist med en plakat i 51x66 cm

Nedenfor kan du se lidt nærbilleder af rammedesignet



Vores ramme i naturligt egetræ

Matsort design

Matsølv design
¨ 

  Rammer vil komme til salg på hjemmesiden i slutningen af juni måned og kan findes via dette link:
Se plakatrammerne hos eAnatomi








Kommentarer

Populære indlæg