Er du medicinstuderende på vej til anatomieksamen? Vi hjælper dig i gang
![]() |
Knoglekassen. Man glemmer nogle gange, at de fleste mennesker ikke er vant til at se en lårbensknogle stikke op af en cykelkurv. Det giver mange sjove øjeblikke. (Fotocredit: Tore Magnussen) |
Knoglekassen
På Københavns Universitet får man udleveret en knoglekasse på første dag i anatomiundervisningen. Det er en stor og tung kasse med et halvt plastikskelet, som man først siger farvel til igen, når eksamen er overstået. Skelettet er smart, fordi man kan få en fornemmelse for mange knoglestrukturer, men der følger ikke en facitliste med, så man kan hurtigt blive forvirret over, hvilken inscisura, fossa, linea eller tuberculum på knoglen, det nu helt præcist er, bogen mener.Desuden fylder og vejer plastikknoglerne en del (og meget mere end ægte knogler, som faktisk er letvægtsstrukturer - amazing!), og der er i forvejen en del at slæbe rundt på.
Eksamen på Københavns Universitet
Eksamen i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifære nervesystem er en benhård (høhø) eksamen, som på KU består af to dele: en spoteksamen og en mundtlig eksamen (ved du, hvordan det foregår på andre uddannelser, så skriv endelig en kommentar!).![]() |
Det kan for eksempel være et af de mange små ledbånd i anklen, man skal navngive. |
Den mundtlige eksamen er klassisk i sin opbygning, men ikke i sit indhold. Man trækker et emne, hvorefter eksaminator finder nogle passende præparater (igen: kropsdele) til at demonstrere ens viden ud fra. Til min eksamen trak jeg en muskelgruppe i låret og nogle nerver på halsen - og så kan du næsten selv regne præparaterne ud. Det lyder måske vanvittigt, men at se på rigtige mennesker er en fantastisk måde at lære anatomi på, og jeg vil mene, at der kommer bedre læger ud af det, fordi vi også lærer, hvor forskelligt mennesker kan se ud. Dyb taknemmelighed til donorerne herfra i hvert fald!
Guide til udstyr
Nu til det helt konkrete. I starten af semesteret bombarderes man med gode råd fra alle sider. Her er der samlet nogle af de vigtigste anskaffelser, man kan overveje.Bøger: Først skal man skaffe bøgerne, som ikke er helt billige, men dog uundværlige. Dernæst skal man vælge mellem alle de andre muligheder.
Atlas: Jeg brugte nærmest ikke mit atlas - det var alt for komplekst, detaljeret og tungt at bære rundt på. Et atlas er desuden dyrt, men mange køber et alligevel, fordi det pynter hjemme på boghylden.
Læsemakker: Op mod eksamen brugte min læsemakker og jeg timevis på at høre hinanden i først det basale og siden det avancerede. Her manglede vi dog også ofte en mulighed for at have ALT det vigtigste samlet uden så mange forstyrrende elementer - man drukner meget let i detaljer.
![]() |
Udsnit af plakaten - se den i fuld version længere nede. |
Man kan hænge den op over skrivebordet derhjemme, eller folde den sammen og tage den med på uni. God til danne sig et overblik ud fra og til at få styr på detaljerne senere.
Overblik: Til undervisningen kan man let blive overvældet af information. Fx er det forvirrende, at der er mange forskellige måder at kategorisere musklerne på i den danske litteratur i forhold til ens atlas og de apps, der findes (atlas og apps er som regel på anglolatin).
Det bedste man kan gøre er at bevare roen og starte fra bunden. Hvad hedder de vigtigste fremspring på en knogle? Hvilke muskler findes der i hvilke grupper? Det skal læres udenad fra start - ellers er det svært at komme videre. Så kan man altid vente med detaljerne omkring musklernes udspring og insertion.
Guldnoterne: Hvis du ikke allerede har fundet 'kompendium i anatomi' af Ali, Robin og David, så skynd dig at anskaffe og printe det.
Få fingre i plakaten her
![]() |
Bl.a. er plakaten set igennem og anbefalet af professor Jørgen Olsen, der er kursusleder på Københavns Universitet for kurset i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifære nervesystem. |
Kommentarer
Send en kommentar